HH-lokalhistorie
    
§ Artikler
§ Kort
§ Vejviser

© Ulla Bech    

  Artikeloversigt  -  Nyeste artikel  
 

Om landmåling

Om artiklen:
Nedenstående er et uddrag - hovedsageligt ved citat fra:
Svend Balslev og Hans Ejner Jensen: Landmåling og Landmålere. Danmarks økonomiske opmåling.
Den Danske Landinspektørforening 1975.
 

Landmålinger 1768 og 1844

Da samfundet midt i 1700-tallet på grund af begyndende reformer bl.a. på det landbrugsmæssige område var mindre statisk end tidligere, begyndte man at sysle med tanken om en ny matrikulering, der kunne erstatte den gamle og ikke ajourførte 1688 -matrikel. 1768 blev der derfor af Rentekam-meret iværksat en registrering af ejendomme omfattende opmåling, areal-beregning og bonitering.

Arbejdet blev udført med den tids mest moderne grej og metoder: måle-
bord med diopter-lineal og 25 -alens kæde. Kæden benyttedes som
standard for reb af tilsvarende længde, der blev anvendt i marken under opmålingsarbejdet.

 

Diopter-lineal
       
      Herover: Målekæde.
      Fra særudstilling på Tøjhusmuseet 2003.
 
 
 
      Tv: Diopterlineal.
      Illustration fra bogen Landmåling og Land-
      målere.
  

Man registrerede ejendommene ejerlavs- og sognevis i særlige protokoller, hvori tillige anførtes specificerede arealer for ejen-dommene samt boniteret areal, brugernavne m.v., og på kortene var angivet marker, vange, de enkelte gårdes agre inden for disse, oplysninger om vegetation, bygninger, gravhøje, veje, søer, vandløb samt en mængde marknavnestof.

Dette værk (dækkende hovedsageligt Sjællandske Rytterdistrikter), blev dog aldrig fuldtført - formentligt af pengemæssige årsager - men det dannede i nogen grad forbillede for den samlede matrikulering af landet, der resulterede i 1844 -matriklen. Hele samlingen af protokoller og kort findes nu i matrikelarkivet.

Arbejdet med 1844 matriklen påbegyndes allerede i 1804-06, og udføres af en arbejdsstab på ca. 130 landinspektører, land-
målere og andre målekyndige, fortrinsvis officerer. Et forhold, som man ikke er herre over, griber dog forstyrrende ind i arbejdet, forsinker det og er i perioder ved at sætte det helt i stå. Det er krigen 1807-14. Staben reduceres betydeligt, idet officererne bliver beordret til deres regimenter.

Man har på Sjælland en del kortmateriale fra tidligere opmålinger som udgangspunkt, men disse kort skal kontrolleres. Afviger de for meget fra nye kontrolmålinger, bliver de 'kasserede', og man må lave det hele fra grunden. Arbejdet med disse kort bliver afsluttet i 1822 og den efterfølgende bonitering i 1826. Herefter er der beregning og ansættelse af hartkorn tilbage (1 td hartkorn sættes svarende til 72.000 kvadratalen). Først pr. 1. januar 1844 træder matriklen i kraft.

Med matrikelkortene som udgangspunkt udarbejdedes sekundære kort i mindre målestok til anvendelse som oversigtskort m.v. Disse blev udarbejdet sognevis, senere herredsvis over samtlige landdistrikter, i målestok 1:20.000. Primus motor i dette arbejde var John Johnsen.

 

 
Læs evt. mere her:
- om baggrunden for udskiftning af landbrugsjorden i 1800-tallet

 

 

 
   
til top
   
  

 

 
Tip:
På John Johnsens formindrede kort over Hvedstrup sogn fra ca. 1820 kan man se de første udflyttede gårde liggende ude på landsbyens marker.

Herover:
Flere af de fraflyttede gårdbygnin-ger, beliggende inde i Herringløse bymidte, kan endnu ses. Bygnin-gerne lejes ofte ud til husmands-familier eller stilles til rådighed for evt. aftægtsfolk.
- se John Johnsens formindrede
  kort over Hvedstrup sogn
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top