HH-lokalhistorie
    
§ Artikler
§ Kort
§ Vejviser

© Ulla Bech    

  Artikeloversigt  -  Nyeste artikel  
 

De 5 godsejeres jordfordeling ved stjerneudskiftningen

Om artiklen:
Nedenstående afsnit er del-3 af historien 'Da Herringløse var under 5 godsejere',  fra årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.

 

Ændring af den landbrugsmæssige tradition

Omfordelingen af bymarken blev foretaget ved en såkaldt stjerne-udskiftning, d.v.s. at jorden omkring byen blev inddelt i lagkage- stykker strålende ud fra bycentrum. I Herringløse kombinerede man dog med en 'blokudskiftning', idet nogle få bønder fik et firkantet stykke mark - et lagkagestykkes brede ende - længst væk fra byen.

Hver af de 5 godsejere fik deres stykke af landsbyjorden afmålt i forhold til deres tidligere besiddelser. Dette stykke skulle deres
egne bønder så indbyrdes dele.

Udskiftningen af jorden inden for eget lagkagestykke kunne hver enkelt godsejer godt udsætte en kort tid. Men dyrkningsfælles-skabet i landsbyen var ophørt med at fungere, så det var pokkers besværligt at udsætte denne opdeling særligt længe. Der skulle alligevel laves en fuldstændig omfordeling af de små agre blandt godsejerens egne fæstebønder, og landmålernes streger på Herringløsekortet fra 1786 fulgte (bortset fra et enkelt vangeskel
ml. nord- og østermarken) hverken de gamle grænser for vange,
åse eller for agre.



På billedet ses de fem godsejeres 'lagkagestykker' efter grovfordelingen af landsbyens marker

 
De bønder, hvis gård skulle flyttes ud fra byen, fik et tilskud til genopbygningen. Det praktiske arbejde med nedrivning af den gamle gård i byen og opbygning ude på den udskiftede parcel var en mere overkommelig opgave, end man skulle forvente,
for bindingsværket var 'tappet' sammen og skulle blot sættes sammen igen som et tre-dimensionelt puslespil. Efter gammel landsbyskik bistod naboerne med arbejdskraft til bl.a. kliningen - og så var der gilde bagefter!  Derimod kan man forestille sig, at arbejdet med at skabe jorddiger og stengærder, som skulle danne de nye markskel, har krævet en stor indsats. Flere af dem findes den dag idag, og det er interessant at iagtage disse historiske spor i landskabet.

 

 
De andre afsnit af artklen "Da Herringløse var under 5 godsejere":
- Del-1: Godsejere og fæstebønder i Herringløse
- Del-2: Baggrunden for udskiftning af landsbyens jorder
- Del-3 (denne del)
- Del-4: Københavns Universitets huse og gårde i Herringløse

 

 
   
til top
   
  

 

 
Tip:
Gå en tur ud ad Vadvej mod Hove og iagtag på turen mod åen det ene af Herringløses 3 vangeskel
på højre side af vejen. Det lille markdige er rester heraf. Vangeskellet kom i starten af 1800-tallet til at markere en af grænserne mellem de to godser Vartov og Edelgaves besiddelser
i Herringløse.
 
På kortet, over godsejernes jord-fordeling er Vadvej markeret med blåt. Denne vej var i 1700-tallet sammen med Sengeløsevej en lokal hovedfærdselsåre mod Nordsjæl-land. Helt op til starten af 1900-tallet kunne man køre over Hove å på dette sted i hestevogn.
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top