HH-lokalhistorie
    
§ Artikler
§ Kort
§ Vejviser

© Ulla Bech    

  Artikeloversigt  -  Nyeste artikel  
 

Gamle juleskikke

- om julerengøring, overtro og dyrenes jul

Om artiklen:
Artiklens indhold er skrevet af Kæthe Skov Larsen til Egnshistorisk Nyt 1988-4, 1986-4 og 1980-1  fra Egnshistorisk Forening i Gundsø
Artiklen her på web-sitet er del-4 af 4 om juleskikke. De andre 3 dele kan nås via links i bunden af siden.
 
Mens det hidtil var gårdens kvinder, der havde haft travlt med juleforberedelserne, var det juleaftensdag mandfolkenes tur til at tage fat. I staldene blev der muget ordentligt ud, gulvene fejet, renset og strøet med nyt sand. Der blev skåret hakkelse til hestene til flere dages forbrug. Køerne blev striglet og gnedet på tænderne med en blanding af sod og salt, det skulle give en god trivsel i det kommende år. Over stalddøren hængte man stål, og der blev tegnet et kors med kridt; så turde hekse og andet troldtøj ikke gå ind ad døren og forgøre dyrene, så de blev syge og døde.
 

 
Henad aften fik alle kreaturer et godt måltid, og de blev overladt til sig selv indtil den næste morgen. Julenat fik dyrene mæle og talte sammen, så derfor måtte ingen mennesker komme i stalden og forstyrre dem.

Lænkehunden var der også sørget for; den fik juleaften samme mad som menneskene på gården, steg og risengrød. Man holdt nøje øje med, hvad hunden åd først. Var det grøden, sagde man, at pigen på gården blev gift først. Var det stegen, blev karlen gift først.

 
I stuehuset var der også gjort rent i alle kroge og strøet frisk sand på gulvene. Udenfor indgangsdøren, -ja, endda i hønsehuset, at hønsene også kunne fornemme, det var jul. I dagligstuen var langbordet dækket med hvid dug, tallerken, kniv, gaffel og ske til hver person. Til daglig blev maden serveret på en bøgebrik på den bare bordplade. Midt på bordet lagde man 3 sigtebrød oven på hinanden; de blev liggende der alle juledagene som symbol på, at der ikke måtte mangle mad i julen. På bordet blev ligele-des stillet to store messinglysestager. De havde til daglig deres plads på stolpeskabet, men i anledning af højtiden blev de flyt-tet ned på bordet. I hver af dem var et lys, der brændte under hele måltidet. Det ene var for husfaderen, det andet for husmode-ren. Ingen af dem måtte brænde ned før måltidet var afsluttet; ellers ville vedkommende dø inden et år.

Når så endelig alt var i orden, porte og døre forsvarligt lukkede, vaskede man sig omhyggeligt og tog det pæne tøj på. Julebad, som man kender fra vore nordlige nabolande, hvor badstuen var almindeligt brugt, hører man ikke meget om her i landet, men vi har vel alle hørt vendingen: 'Renlighed er en god ting, sagde kællingen - hun vendte særken juleaften'.

Alt unødigt arbejde skulle undgås i juledagene,  ingen hjul måtte gå rundt,  hverken slibesten eller rokkehjul.  Kvinderne måtte ikke sy, så fik de bulne fingre, sagde man. Det var ikke skik at gå i kirke juleaften. Det gjorde man først juledag. Derimod sang man efter juleaftensmåltidet nogle salmer.  En gammel mand her fra egnen har fortalt hvor stort et indtryk,  det gjorde på ham som barn, når han juleaften i forældrenes stue hørte folkene synge sammen. Det var gårdens 3 piger, 3 karle, 3 husmænd, røg-teren, faderen, moderen og hans fire søskende.  Det skete kun den ene gang om året,  og det var for ham det mest højtidelige og betagende ved julen.

 

 
Læs evt. mere om juleskikke i artiklerne:
 
Del-1: Om slagtningen af julegrisen og tilberedningen af pølser
Del-2: Om julemad og om at 'tigge sul'
Del-3: Om brygning og bagning, 'julerente' til tjenestefolk og husmænd

Del-4: (Denne del)
til top

 

 

 

 
Tip:
Kæthe Skov Larsens fortællinger om gamle juleskikke kan læses i fuld længde (5 sider) i Egnshistorisk Nyt 1980-1, 1986-4 og 1988-4 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.
Du kan også læse mere i f.eks. Jørn Piøs bog 'Den gamle jul -
i tekster og billeder', Sesam 1989, eller 'Bogen om julen', Sesam 1990.
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top