Genforeningspladsen

- i Hvedstrup by

Om artiklen:
Siden er opsat af Ulla Bech i 2002 bl. a. på baggrund af  research i sognerådsarkivalier, interview med tidl. gårdejer Laurits Albrekt-sen fra Thorbjerggaard samt flere artikler som angivet nederst på siden.
 

I landsbyens hjerte

En vigtig plads i landsbyen, faktisk beliggende lige midt i dens hjerte ved Hvedstrup gadekær, er 'Genforeningspladsen'. Her findes mindestenene for henholdsvis genforeningen i 1920 og Danmarks befrielse i 1945. Den 9. juli 1920 blev den første sten afsløret og pladsen indviet. Indskriften på stenen er forfattet af Hvedstrup Bys daværende oldermandslav og Viktor Nielsen fra Gammelsøgård, som selv leverede en sten, han havde fundet egnet til mindet om genforeningen. Hvem ved, om den stammer fra Borghøj på hans egne marker, for denne blev pløjet væk ved udvidelsen af Hvedstrup kirkegård, idet jorden, der blev kørt på, stammer herfra. Nå men højen var jo også blevet undersøgt forinden.

Indskriptionen lød:

Tak til dem som stred
Tak til dem som led
1864 -1920

Rejst af beboerne i Hvedstrup

 

Der var ikke så mange der stred fra Hvedstrup-Fløng sogn i 1864, kun 11 ialt. Men hele landets befolkning blev ramt på sin sjæl, fordi Danmark led så eftertrykkeligt et nederlag, at vi måtte afstå alt landet syd for Kongeåen. Ganske vist kom der i fredstraktaten en 'Artikel 5', hvorefter befolkningen i de nordlige distrikter i Slesvig på et senere tidspunkt skulle have mulighed for selv at afgøre sit nationale tilhørsforhold. Artiklen ophævedes dog efter en årrække, så det var kun på grund af det Tyske nederlag i 1918, at man igen overvejede områdets tilknytning til Danmark. Da den danske regering ikke havde nogen interesser i at genindlemme andre end de dansksindede befolkningsgrupper, aftaltes der lokale afstemninger i to zoner, hvoraf resultatet i Zone 1, det nuværende Sønderjylland, faldt ud til Danmarks fordel.

En af dem der stred i 1864 var skomager Ole Pedersen fra Slæggerup, som efter sin indsats i krigen bosatte sig med sin kone  Herringløse på Herringløse Bygade 21. Du kan læse om hans forberedelse til soldat (aftjening af våbenøvelse) i årene op til krigen i artiklen:

 I blå kjortel og gevær

______________________
 

Inde i kirken hænger et minde om en tidligere krig nemlig treårskrigen 1848-51 i form af en mindetavle fra 1852 over de faldne i krigen, som kom fra Hvedstrup og Fløng sogne. I alt deltog 29 mænd fra Hvedstrup-Fløng sogne i krigen - 7 faldt:

Victor Christian Robertson, frivillig, herregårdsskytte,
Ole Ludvigsen, Hvedstrup,
Peter Jørgensen, Marbjerg,
Ole Jensen, Fløng,
Hans Nicolai Robertson,
Jens Jensen, Herringløse,
Hans Hendrik Jacobsen.
 

De, der tog af sted, fik bedriften passet af de hjemmeblevne på skift. Til krigsmaskineriet stillede sognekommunen med en hest. Fra sognerådsprotokollen lyder det:

"Kommunen er blevet opfordret til at stille en trækhest til krigsbrug på Torvet i Roskilde d. 3. juli. Anders Jensen, Hans Hansen og Lars Hansen er i dag taget til Roskilde for at formå en hestehandler til at stille en sådan mod betaling fra sognene. .... Hesten vil blive leveret gratis, hvis andre kommuner gør det samme. Ellers ønsker man 100 Rigsdaler for hesten".

I 1847 havde man netop taget den nye jernbane i brug, men toget gik altså kun fra København til Roskilde, så alle soldaterne måtte transporteres ved lokale hestevogne sydpå - i første omgang til Ringsted. Det var under denne krig at Danmark oplevede enevældens fald, og ikke kun Hvedstrup men hele Roskildekredsen blev repræsenteret i det nye Folketing ved Pastor L. Lorck.

Vil du vide mere om krigen 1848?

Læs her En menigmands erindringer (www.historie.syd-fyn.dk)

______________________

 

I 1945 var der en anledning til at udvide med endnu en sten til minde om Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt. Også denne gang var Viktor Nielsen aktiv  -  sammen med gårdejer Laurits Albrektsen fra Thorbjerggård, der hentede stenen ved Kildemosen.

Anlægget, hvor de to sten står, er tegnet og beplantet af Viktor Nielsen. I anlægget ses symboler fra det danske rigsvåben   -
9 thujaer er de 9 hjerter i våbenet. Hele anlægget er omgivet af en dobbelthæk af henholdsvis bøg og eg.  Hvedstrup older-mandslav vedligeholder stedet.

Viktor Nielsen beplantede for øvrigt også alleen mod Gammelsøgård i starten af Birkelundsvej. Viktor Nielsen var kendt for sin snilde med hensyn til træskæreri, som gennem tiden har afstedkommet adskillige små kunstværker, hvoraf et helt møblement findes i Greve Museums samlinger, idet arvinger til Viktor Nielsen bosiddende i Karlslunde har skænket det til museet. Alleen findes afbildet her på webstedet som topbillede på kortsider for Hvedstrup.

til top

Læs mere om soldaten i 1864, skomager Ole Pedersen, her (hele historien):
 
I årsskriftet 2012 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø kan du læse hele artiklen. Årsskriftet kan købes gennem Egnshistorisk Forening i Gundsø.

Om Genforeningspladsen og rundvisning i Hvedstrup har der i Egnshistorisk Nyt hhv. 1998-1 og 1999-3 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø været bragt små beskrivelser af Preben Hansen og Stinne Petersen.