I landsbyens hjerte
En vigtig plads i landsbyen, faktisk beliggende
lige midt i dens hjerte ved Hvedstrup gadekær, er
'Genforeningspladsen'. Her findes mindestenene for
henholdsvis genforeningen i 1920 og Danmarks
befrielse i 1945. Den 9. juli 1920 blev den første
sten afsløret og pladsen indviet. Indskriften på
stenen er forfattet af Hvedstrup Bys daværende
oldermandslav og Viktor Nielsen fra Gammelsøgård,
som selv leverede en sten, han havde fundet egnet
til mindet om genforeningen. Hvem ved, om den
stammer fra Borghøj på hans egne marker, for denne
blev pløjet væk ved udvidelsen af Hvedstrup kirkegård, idet
jorden, der blev kørt på, stammer herfra. Nå men
højen var jo også blevet undersøgt forinden.
Indskriptionen lød:
Tak til dem
som stred
Tak til dem som led
1864 -1920
Rejst af beboerne i Hvedstrup
Der var ikke så mange der stred fra
Hvedstrup-Fløng sogn i 1864, kun 11 ialt. Men hele
landets befolkning blev ramt på sin sjæl, fordi
Danmark led så eftertrykkeligt et nederlag, at vi
måtte afstå alt landet syd for Kongeåen. Ganske vist
kom der i fredstraktaten en 'Artikel 5', hvorefter
befolkningen i de nordlige distrikter i Slesvig på
et senere tidspunkt skulle have mulighed for selv at
afgøre sit nationale tilhørsforhold. Artiklen
ophævedes dog efter en årrække, så det var kun på
grund af det Tyske nederlag i 1918, at man igen
overvejede områdets tilknytning til Danmark. Da den
danske regering ikke havde nogen interesser i at
genindlemme andre end de dansksindede
befolkningsgrupper, aftaltes der lokale afstemninger
i to zoner, hvoraf resultatet i Zone 1, det
nuværende Sønderjylland, faldt ud til Danmarks
fordel.
En af
dem der stred i 1864 var skomager Ole Pedersen fra
Slæggerup, som efter sin indsats i krigen bosatte
sig med sin kone Herringløse på Herringløse
Bygade 21. Du kan læse om hans forberedelse til
soldat (aftjening af våbenøvelse) i årene op til
krigen i artiklen:
I
blå kjortel og gevær
Vil du vide mere om
krigen 1864?
- Se
'Historien om Dybbøl i året 1864' på
www.1864.dk
(Museum Sønderjylland, Historiecenter Dybbøl Banke)
|
 |
______________________
Inde i kirken hænger et minde om en tidligere krig
nemlig treårskrigen 1848-51 i form af en mindetavle
fra 1852 over de faldne i krigen, som kom fra
Hvedstrup og Fløng sogne. I alt deltog 29 mænd fra
Hvedstrup-Fløng sogne i krigen - 7 faldt:
Victor Christian
Robertson, frivillig, herregårdsskytte,
Ole Ludvigsen, Hvedstrup,
Peter Jørgensen, Marbjerg,
Ole Jensen, Fløng,
Hans Nicolai Robertson,
Jens Jensen, Herringløse,
Hans Hendrik Jacobsen.
De, der tog af sted, fik bedriften passet af de
hjemmeblevne på skift. Til krigsmaskineriet stillede
sognekommunen med en hest. Fra sognerådsprotokollen
lyder det:
"Kommunen er blevet opfordret til at stille
en trækhest til krigsbrug på Torvet i Roskilde d. 3.
juli. Anders Jensen, Hans Hansen og Lars Hansen er i
dag taget til Roskilde for at formå en hestehandler
til at stille en sådan mod betaling fra sognene.
.... Hesten vil blive leveret gratis, hvis andre
kommuner gør det samme. Ellers ønsker man 100
Rigsdaler for hesten".
I 1847 havde man netop taget den nye jernbane i
brug, men toget gik altså kun fra København til
Roskilde, så alle soldaterne måtte transporteres ved
lokale hestevogne sydpå - i første omgang til
Ringsted. Det var under denne krig at Danmark
oplevede enevældens fald, og ikke kun Hvedstrup men
hele Roskildekredsen blev repræsenteret i det nye
Folketing ved Pastor L. Lorck.
Vil du vide mere om krigen 1848?
______________________
I 1945 var der en anledning til at udvide med
endnu en sten til minde om Danmarks befrielse fra
den tyske besættelsesmagt. Også denne gang var
Viktor Nielsen aktiv - sammen med
gårdejer Laurits Albrektsen fra Thorbjerggård, der
hentede stenen ved Kildemosen.
Anlægget, hvor de to sten står, er tegnet og
beplantet af Viktor Nielsen. I anlægget ses symboler
fra det danske rigsvåben -
9 thujaer er de 9 hjerter i våbenet. Hele anlægget
er omgivet af en dobbelthæk af henholdsvis bøg og
eg. Hvedstrup older-mandslav vedligeholder
stedet.
Viktor Nielsen beplantede for øvrigt også alleen
mod Gammelsøgård i starten af Birkelundsvej. Viktor
Nielsen var kendt for sin snilde med hensyn til
træskæreri, som gennem tiden har afstedkommet
adskillige små kunstværker, hvoraf et helt møblement
findes i Greve Museums samlinger, idet arvinger til
Viktor Nielsen bosiddende i Karlslunde har skænket
det til museet. Alleen findes afbildet her på
webstedet som topbillede på kortsider for Hvedstrup.
Læs mere om soldaten
i 1864, skomager Ole Pedersen, her (hele historien):
I årsskriftet
2012 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø
kan du læse hele artiklen. Årsskriftet kan købes gennem
Egnshistorisk Forening i Gundsø.
Vil du læse mere om Genforeningspladsen?
Om Genforeningspladsen og rundvisning i Hvedstrup
har der i Egnshistorisk Nyt hhv. 1998-1 og 1999-3
fra Egnshistorisk Forening i Gundsø været bragt små
beskrivelser af Preben Hansen og Stinne Petersen.
|