HH-lokalhistorie
    
§ Artikler
§ Kort
§ Vejviser

© Ulla Bech    

  Artikeloversigt  -  Nyeste artikel  
 

I afdelingen for damevarer

Om artiklen:
Siden er opsat af Ulla Bech i 2010 på baggrund af interviews fra 2008 med to tidligere købmandslærlinge hos 'Lorentzen og Simonsen' i Herringløse, Torben Tversted (1939-1943) og Mogens Jonsborg (1944-1948).

 

Butikken
 

Lorentzen & Simonsens 'blandede landhandel' i Herringløse bestod af tre bygninger. Butikken med loft og udstillingskælder var sammenbygget med det gamle mejeri på Sengeløsevej og havde facade og indgang mod øst. Lagerbygningen i to etager til korn og foderstoffer og mølleri - og med garage og vognport med rum til brændsel samt kælder til trælast - lå mod vest med gavlen mod vejen Korskær. Stuehuset med beboelse for købmandsfamilien med ansatte havde loftsetage og forrådskælder og lå tilbagetrukket på forpladsen mellem butikken og lagerbygningen.
 

Lorentzen & Simonsen - butikspanorama

Lorentzen & Simonsen (øst-vest).

Selve butikken bestod af et stort kvadratisk rum med en u-formet disk i midten og hylder langs væggene. På begge sider af indgangsdøren og på langsiden mod forpladsen var der udstillingsvinduer over lyskasser, der førte ned til en stor udstillings-kælder. Over butikken var lagerloftet med hanebjælker og skunk-vægge.

Udstillingsvinduet til venstre, blev domineret af en kaffemølle med to tragte, og diverse reklameartikler. I hjørnet, hvor loftstrap-pen gik op, var der udstillet forskellige redskaber. Udstillingsvinduet til højre var pyntet med køkkenudstyr, glas og porcelain og børstevarer. I hjørnet var udgang til udstillingsvinduet mod forpladsen, hvor der var udstillet have- mark- og staldredskaber.
Bag den U-formede disk midt i lokalet, var der hylder og skuffer, som dækkede kolonial- og isenkram- og manufakturafdeling samt kontor.

Når kunderne kom ind i butikken, blev de modtaget af en ringen fra dørklokken, og af hr. og fru Simonsen og to købmands-lærlinge. Mens hr. Simonsen og lærlingene især tog sig af kolonial og isenkram, og hans svigerfader hr. Lorentzen huserede i  korn- og forderstof-bygningen bagved, så var afdelingen for manufaktur og 'damevarer' fru Simonsens betroede ansvarsområde.
I denne verden kom lærlingene ikke ofte!

til top

 
Stort og småt i dameafdelingen 
 

Fru Simonsens højre arm af disken var dækket af en glasmontre i den ene ende og en blankpoleret mahogniplade i den anden ende. Denne sluttede op mod skorstenen og kakkelovnspladsen. I glasmontren var udstillet forskellige kortevarer (knapper, bændler, sytråd og brodergarn) foruden bijouterivarer og forskellige nipsgenstande. Mahognipladen blev brugt, når klædestoffer og andre metervarer skulle klippes ud i afmålte stykker. Under disken var der skuffer til lingeri, d.v.s. strømper og undertøj og andre damevarer. Bag disken og foran udstillingsvinduet mod forpladsen var igen en stor reol med hylder foroven og skuffer forneden. Den ene halvdel var med glasdøre og indeholdt strikkegarn i mange kvaliteter og farver. Den anden halvdel var åben og indeholdt blandt andet et udvalg af metervarer til tøj og gardiner.

 

I sortimentet af beklædningsgenstande til kvindernes inderste, var på et tidspunkt et korset i kæmpe-format, der aldrig var blevet afsat, da det krævede en kunde med en størrelse 'large' med flere 'X'-er foranstillet. En sådan kvinde stod en dag i butikken på et tidspunkt, hvor tilfældet ville, at fru Simonsen var midlertidigt fraværende fra sit diskområde. Lærlingen Mogens stod ganske alene bag disken og skulle nu servicere vedkommende dame, der gerne ville have fremvist sortimentet af - korsetter. Han beretter:

"Denne kæmpe kvinde, som var en Lotte, tog da korsettet, som nu lå fremme på disken med pris og det hele, og holdt det op mod sin krop for at prøve størrelsen. Ung som jeg var, havde jeg en anelse svært ved at holde ekspeditionen på et rent professionelt niveau, idet mine tanker fløj hid og did og bombarderede mine hjerneceller med billedindtryk af nøgne damekroppe i voluminøse størrelser i færd med at iføre sig omtalte type beklædningsgenstand. Jeg hakkede nok en kende i stemmeføringen, da jeg fik fremstammet : 'det er med ægte elastik' , da hun stod og hev i materialet hen over sit bryst. Jeg mærkede blodet skylle ud i kinderne.

                   
Korset


Det var første og sidste gang, jeg solgte et korset!  Bagefter havde vi meget morskab af episoden, og jeg fik ros for at have afsat varen, der havde ligget meget længe i afdelingen for damevarer."
 

til top

 
Om personerne Lorentzen og Simonsen

Mogens J: "Der var måske andre grunde til, at Fru Simonsen stod for damevarerne, end at butikkens hankønsvæsener havde et begrænset kendskab til dameundertøj. Det var jo ikke praktisk, at vi skiftevis forhandlede støvede grovvarer eller spegesild fra tønden - og så blændende hvidt dameundertøj. Om vinteren, når vandet i lærlingenes vaskefade på kammeret bundfrøs i løbet af natten, var det så som så med kropshygiejnen. Fru Simonsen tegnede en dag en streg på min hals med sin fugtige finger og sagde kort med en stram mine: 'Du er SNAVSET !'  - og det var jeg nok også."

Torben T: "Fru Simonsen var meget venlig og hjælpsom, men kunne være lidt pernitten, og måske derfor være lidt svær at  komme i tale med. Ordet 'nåh' kendte hun ikke, det hed 'ja' eller 'javel', så det slap vistnok kun ud een gang.

Fru Lorentzen, fru Simonsens moder og familiens overhoved, arbejdede ikke i butikken men stod for den daglige husholdning. Hun præsenterede sig første gang, jeg hilste på hende, som min madmoder. Hun var en kraftig men levende gråhåret dame, som udstrålede myndighed og respekt, og som kunne hæve stemmen på rette tid og sted. Hun gik gerne med kjole og hvidt forklæde i køkkenet, hvor hun var meget dygtig til daglig madlavning og til fest og var en god lærer for pigen i huset. Hun stod for de halvårlige hjemmeslagtninger med udskæring til nedsaltning og røgning og fremstilling af blodpølse.
Fru Lorentzen interesserede sig for lærlingene - holdt os i ørerne og påtalte fejltrin - og sørgede for vækningen om morgenen, men sørgede også for, at vi kom ud af fjerene, når der indtraf naturfænomener, som nordlys og frøers kvækken, og ved uvejr, ildebrande, sabotager og hændelser, som vi skulle opleve ved selvsyn.

Hr. Lorentzen, fru Simonsens fader, stod især for tilsynet med korn- og foderstoflageret og i butikken, samt vedligeholdelse af bygningerne og pasning af husdyrene (gris, høns og hund). Han var kraftig og stovt af statur og næsten hvidhåret. Han var den belærende person med hensyn til korrekt optræden og tale i det daglige arbejde, ligesom han påtalte skrivefejl eller unøjagtig-heder i kontra-bøgerne. Til daglig gik han i sort kontorjakke, benklæder og kapsko og havde næsten altid en shagpibe i munden. Han var opmærksom på økonomien og indprentede os tit at undgå unødigt spild men var inderst inde ganske rar og hyggelig. Til fest var han yderst elegant, iført sort jakke med kalvekrøs og sløjfe og stribede jaketbukser og fjederstøvler."

Mogens J: "Hr. Lorentzen, lærte mig at drikke snaps! I de kolde vintre med bjerge af sne og konstant hård frost kom ham om morgenen og gav os en dram før arbejdet. Det gav modstandskraft, så vi ikke blev syge, mente han, og vi havde brug for varmen i kroppen!"

Torben T: "Hr. Simonsen var den daglige leder af Lorentzen & Simonsen og stod for køb og salg i købmandsbutikken, og kom også i korn- og foderstofafdelingen. Han var lille og rund af statur, var beleven og opmærksom og udadvendt - altid smilende med hurtige bevægelser - men kunne også være impulsiv, når noget drillede eller gik imod. Han gik i mørkt tøj og åbenstående hvid kittel og blyant bag øret og røg Grøn Cecil. Han var lokalreporter for Roskilde Dagblad og stifter af Herringløse Idrætsforening."

 

til top


Beskrivelsen af selve købmandsbutikken er leveret af Torben Tversted. Vil du gerne læse mere om Lorentzen & Simonsen i Herringløse, findes hele Torben Tversteds beskrivelse i artiklen 'Bag købmandsdisken' (del-2) i årsskriftet 2009 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø. Artiklen er på 14 sider.
 

 

 

 
Tip:

Vil du vide mere om købmændene Lorentzen & Simonsen i Herring-løse, kan du læse videre her:
Bag Købmandsdisken -
om 3 landsbykøbmænd i Hvedstrup sogn, del-2, i
årsskrift 2009 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø. Del-1 fra 2008 havde beskrivelser af to andre købmænd i sognet.

Du kan også finde data om f.eks.  ejendommens forskellige ejere og  beboere via 'Matriklens side'  for Sengeløsevej 2 i Herringløse.

Vil du besøge en gammeldags købmandsbutik?
I Roskilde kan du i Lützhøfts Købmandsgård finde et købmandsmiljø fra 1920'erne.

 

      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top