© Ulla Bech    

   
 

Stedets historie

Rundingen 5 - matr. nr. 36a

  
 

Universitetets hus

Husene omgivet af Rundingen og Korskær var fæstehuse under Universitetet. Læs evt. om universitetets huse og gårde i Herringløse.

I årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø kan du læse mere om Københavns universitet som 'Godsejer', se et kort referat af artiklen her:
Da Herringløse var under 5 godsejere - en historie om udskiftning af landsbyjorden.
 
 

Kilde: Ulla Bech, årsskrift 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.
 


 

Skomagerens hus

Matr. 36 var oprindligt en stor (lang) grund, nu opdelt i to parceller 36a og -b.

Den nuværende ejer har erstattet udhuset, der var meget ringe, samt lavet udbygningen ved den østlige gavl. Ved isolering af gulvet fandt man et par små læder -barnesko ca ½ m under gulvet, og der er fundet mange håndsmedede søm.

Husets alder står i skøde: år 1827.

Folketællinger bekræfter, at der her i en årrække boede en skomager.
.
Kilde: Susanne Thygesen og Ulla Bech.
Ulla Bech, Herringløse, Kulturhistorisk vejviser nr. 8 fra Fjordmuseet, 2001.
 


 

Hønsekræmmeren

I huset boede ægsamler og hønsekræmmer Alfred Hansen og hans kone Karen. I udhuset var der plads til en hest og en griseso med grise.

De æg, han samlede ind på sin ugentlige rute, solgte Alfred bl.a. til Roskilde Ægpakkeri. I den forbindelse havde han en slags budcentral, idet han tog imod bestillinger fra folk, som skulle have varer med fra Roskilde. Han kunne også udføre opgaver såsom at bringe og afhente pølser og skinker til røgning samt salg af hestehår og kastanier (som var indsamlet af børnene).

Alfred slagtede også fjerkræ, som hans kone, Karen, plukkede. Der var fx. travlhed til jul, når folk skulle have ordnet ænder og gæs til julemaden.

Efterfkommere af den gamle smed Hans Hansen, som i sine aftægtsår var nabo til hønsekræmmeren, har fortalt flg. lille historie: Hønsekræmmeren havde på et tidspunkt købt en del kalkuner og havde hængt dem op med et reb om halsen i sine popler. Herefter gik han og rev halefjer og vingefjer af dem – disse skulle sælges til en hattemager. Kalkunerne var levende og skreg op som bare pokker.

Den gamle smed kom ud med øksen og gav hønsekræmmeren besked på at hugge hovedet af kalkunerne først. Men kræmmeren syntes selv, hans egen metode var meget nemmere;  så kunne han tage hele rækken på en gang og fik ikke fedtet fjerene til. Bedstefar måtte sende bud efter sognefogeden. Da denne kom, fik hønse-kræmmeren besked: "Du gør, som smeden siger, ellers kommer du ikke til at plukke så meget som en høne mere!"

Historien er bragt i artiklen om Hans Smed fra Egnshistorisk Forening i Gundsø 2007.

 

Kilde: Claus Christensen og Ejner Jensen, begge Herringløse, 1998.
Kilde: Kjeld Hansen, barnebarn af smeden, 2006.
 


 

 

 
Tip:
Hvis du klikker på linket 'Matrik-lens side'  under topbilledet, kan du få andre oplysninger om ejen-dommen:
- Hvem var ejerne?
- Hvem boede der?
- Hvad kan de gamle gamle doku-
  menter fortælle?
- Er der et billede af ejendommen?
- Gemmer stedet på en historie?
 
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top