© Ulla Bech    

   
 

Stedets historie

Korskær 18 - matr. nr. 40a

  

Magistratens hus

Huset var  fæstehus under Bidstrup Gods (ejet af Københavns Magistrat).

I årsskriftet 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø kan du læse mere om Magistraten som 'Godsejer'.
  
 

Kilde: Ulla Bech, Da Herringløse var under 5 godsejere, årsskrift 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.
 


 

Smedjen i midtbyen.

Ud over smededynastiet i den østlige ende af Korskær (se Korskær 6), boede der i en lang årrække også smede på en ejendom mellem bymidtens gadekær og Kirkebjerggård (på matr. 40). Bygningerne brændte ved Kirkebjerggårds brand i 1919.

Smedjen blev bygget i 1743, hvor smeden Ole Pedersen fik en ubebygget grund ved gadekæret og blev fri for fæsteafgift i 3 år mod selv at opbygge et hus. Det blev til 6 fag hus samt 4 fag smedie og udhus.

40 år senere overlod han det til en ny smed, Johan Christoffer Hase, som kom via København fra Køge, hvor hans far Johan Gotfried Hase eller Hartz havde været rytter (sikkert ved den lokale garnision) og senere blev grovsmed. Den nye smed var 'fri karl' , dvs. ikke stavnsbundet, men hans sønner skulle tilhøre godset – være 'vornede' - det stod som betingelse i fæstebrevet.

Johan Christoffer Hase giftede sig med Ole Smeds datter Sidse, og gav aftægt til pigens forældre. Den gamle Ole Smed skiftede metier og blev til Ole Spillemand.

Johan Christoffers og Sidses søn, Johan Gotfried, blev også smed og tog i tilgift et stykke jord af Kirkebjerggårds matrikel ved Bøllemosen under plov. Dette jordstykke fulgte smedjen fremover  (Matr. 7b).

Men sønnen Johan Gotfried døde før faderen, og hans enke giftede sig herefter med den næste smed, Søren Christensen, der var 20 år yngre end hende selv og kom fra Ishøj.  Hendes søn Peder var nemlig kun omkring 15 år og stadig i smedelære, så han kunne ikke  føre smedjen videre. Søren Smed fik selvejerskøde på hus og smedje i 1865, men solgte det straks videre til en anden smed mod at få aftægt med konen i 4 fag af huset.

5 år senere solgtes ejendommen igen og denne gang til en høker. Dermed blev denne smedje nedlagt.

 

Kilde: Ulla Bech, Herringløse,
          (Kulturhistorisk vejviser nr. 8 fra Fjordmuseet, samt historiefortælling ved Byrundtur i Herringløse 2009).
 
 

 
 

 

 
Tip:
Hvis du klikker på linket 'Matrik-lens side'  under topbilledet, kan du få andre oplysninger om ejen-dommen:
- Hvem var ejerne?
- Hvem boede der?
- Hvad kan de gamle gamle doku-
  menter fortælle?
- Er der et billede af ejendommen?
- Gemmer stedet på en historie?
 
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top