© Ulla Bech    

   
 

Stedets historie

Herringløse Bygade 36  - matr. nr. 53a

 

Et hus under Vartov Hospital

Grunden, som huset ligger på, var førhen ejet af Vartov Hospital.

I artiklen 'Da Herringløse var under 5 Godsejere' fra Egnshistorisk Forening, kan du læse mere om 'Godsejeren' Vartov. Her på hjemmesiden bringes artiklen kun i uddrag.
 

Kilde: Ulla Bech, årsskrift 1999 fra Egnshistorisk Forening i Gundsø

 

 

Hørsvingerens hus

I huset boede sidst i 1800-tallet en 'hørsvinger'. Hans enke, "Karen Jens Pe-es" klarede sig senere i huset som 'høker' ved salg af sukkergodt til børnene, og til de voksne blev der solgt petroleum, hvidtøl, sodavand og cigaretter.

 

Kilde: Ulla Bech, Herringløse, (Kulturhistorisk vejviser nr. 8 fra Fjordmuseet).

 

 
 

Om hør og hørsvingere

Hør = Linum usitatissimum, 30 - 60 cm høj plante med store lyseblå eller hvide blomster.

Bestemmelser for høravlen findes i mange bylove, f.eks. 1592 for Agerskov:

"Hørren skal holdes fast og stærk, forsvarligt indhegnet" - videre: "ingen må ruske hør før alle er enige derom" -
( "Ruske" = trække planterne op )

Før og under enevælden søgte regeringen med forordninger at støtte og udvide avlen. Christian d. 4. lod hente frø fra Riga til fordeling blandt sjællandske og skånske bønder, ansatte målere og vragere til at kontrollere hørhandelen, og pålagde købmændene at føre godt frø. For at mindske den dyre import af oliefrø som anvendtes til sæbe, bestemtes i 1687 at mindst en fjerdedel af bymarkerne skulle tilsåes med hør, hamp og raps.

1748 opfordrer regeringen til mere omhu med heglingen for at højne kvaliteten da den importerede vare er bedre. Der oprettes hegleskoler og væverier rundt i landet, og udstedes importforbud for udenlandske hegler der var bedre end de danske, men ikke før 1786 konstrueredes et brugbart apparat.

På "Lykkenssæde" under Brahetrolleborg og andre steder i landet, dannedes Høravlingsskoler, som modtog unge mennesker til en 4-5 årig uddannelse i hør- og hampeavl. Produktionen af hørgarn, lærred og linolie var omkring år 1800 af største vigtighed for landet, men avlen var for lille og kvaliteten for ringe, så import var stadig nødvendig.

Høravlingsskolerne udsendte nu "Hørsvingere" der efter hollandske metoder skulle udbrede læren om rigtig hør-beredning.

Gårdenes udsæd med hør var temmelig stort, der skulle avles til børnenes udstyr, og en del af tjenestefolkenes løn betaltes med lærred, eller de fik sået en portion frø i husbondens mark.
 

 
 
  
For at få hørrens taver frigjort, blev stænglerne
   bearbejdet på en såkaldt "bryde". At bryde kald-
   tes også at "brage".

   På den viste bryde er kæberne zigzagformede,
   men i nogen landsdele kunne de være glatte.

   (Billede fra Ole Højrup: "Landbokvinden".
 
 

 
 
 

 
I Landhusholdningsselskabets årsberetning 1850 hedder det, at "den danske linnedhusflid ikke kan konkurrere med fabriksvævet linned fra udlandet, der både er bedre og billigere, den hjemlige produktion må derfor toldbeskyttes". - Det gik stille og roligt tilbage for produktionen som dog fik en lille opblomstring under første og anden verdenskrig, da importen svigtede.

Læs mere detaljeret i:
V. J. Brøndegaard: "Folk og Flora" bind 2. og
Ole Højrup: "Landbokvinden"
 
 
 

Kilde: http://home6.inet.tele.dk/flemclar/hrsvinge.htm (linket er nu inaktivt)
Læs også om behandling af hør her: http://www.hvm-krengerup.dk/manuel.htm 

 

 

 

 

 
Tip:
Hvis du klikker på linket 'Matrik-lens side'  under topbilledet, kan du få andre oplysninger om ejen-dommen:
- Hvem var ejerne?
- Hvem boede der?
- Hvad kan de gamle gamle doku-
  menter fortælle?
- Er der et billede af ejendommen?
- Gemmer stedet på en historie?
 
      Forside  -  Kontakt  -  Nyt  -  Søg i index  -  Links  -  Om siden  -  Til top