Stedets historie
Hvedstrupvej 46 - matr. nr. 01a (Præstegården)
Præstegården, Kirken og tilhørende jord og
afgifter
Præstegården lå tidligere, hvor nu
parkeringspladsen foran kirken er. Den lå så tæt op
ad kirkemuren, at der knap var passage. Det høje
asketræ ved parkeringspladsen markerede sammen med
et andet træ indkørselen til den gamle præstegård.
Gadekæret var meget større den gang og gik næsten op
til præstegården. I 1906 opførtes den nye
præstegård.
Præstegården var den største gård i Hvedstrup. Ud
over den jord, der direkte hørte under matr. nr. 1,
var der også tillagt 3 mensalgårde. Tilsammen
dækkede de over halvdelen af Hvedstrups opdyrkede
jord.
I flg. tingbogen hørte gårdene matr. 2, 3 og 4 og
husene matr. 10-16 under præsteembedet, hvorimod
matr. nr. 5 hørte under selve kirken (til dens
vedligeholdelse). Derudover var der jo til både
præst og kirke tiende-indtægter, som i en årrække
blev opkrævet af gårdmanden på matr. 8 Lindegården -
den var 'Tiendegård' og dermed selv afgiftsfri.
Kongetienden, tidligere bispetienden, tilhørte
Københavns Universitet.
Matr. 3 og 4 omtales i tingbogen som 'mensalgårde'.
I flg. Severin Stern (1838) havde den tredie
mensalgård været nedlagt i umindelige tider. Selve
gårdbygningen kan have ligget hvor matr. nr.
10-15 nu er, på 'Øgårdsstræde' (uvist af hvilken
grund har strædet ikke bevaret sit navn, da vejene i
sognet blev navngivet/ændret i tiden omkring Gundsø
kommunes oprettelse). Husparcellerne på Øgårdsstræde
hørte jo også under Præsteembedet.
Øgård må betyde Ødegård. Der er ingen
gårdbygninger i strædet, og ingen gård med dette
navn i byen. Ødegårde har der jo været en del af
efter pestepedemier og 1600-tallets krige med
svenskernes hærgen. I beskrivelser fra Bidstrup
gods' historie hedder det f.eks., at fra 'Jens
Nielsens gård' i Hvedstrup var en del af tømmeret
ført til svenskelejren i Brønshøj og en del til
Roskilde. De forladte gårde stod i den grad i
forfald, at det ved lov i 1702 blev forbudt at
tvinge unge karle til at fæste en sådan ruin.
. |
Kilder:
Ulla Bech, Herringløse.
Vedr. Navnet 'Øgårdsstræde': Andreas Bak,
Gundsølille, Lise Larsen, Hvedstrup,
|
|
Erstatning af den gamle præstegård 1906
Den gamle præstegård, 'bindingsværks-idyllen',
havde siden reformationen ligget på det samme sted
med vestlængen klos op ad kirkemuren. Det lå her
omgivet af mægtige elme- og asketræer med kirken til
den ene side og gadekæret næsten op til kørevejen
ved dens fødder. Den har taget sig godt ud i
tidligere tider med sin placering og sine ialt 7
skorstene, der dog ikke viste sig i samme linie på
grund af bygningernes forskellige højde.
I sine sidste år skulle man ikke særlig tæt på for
at se dens brøstfældigheder. En tidligere kusk i
præstegården har fortalt, hvordan taget i stormvejr
kunne bølge op og ned som et lagen; da måtte alle
folk på benene og forsynes med stiger, harver,
vognhjul og lignende, der blev lagt på de mest
tyndslidte steder, indtil stormdagene var forbi.
Ved et tilsyn i 1906 af sognets første
menighedsråd blev præstegården erklæret uegnet til
beboelse, og Provst Elmquist byggede så den
nuværende præstegård, der må have forekommet
bønderne som et palæ. For at skaffe penge blev store
dele af præstegårdens jord bortsolgt ved auktion i
1906; ca. 28 tdr. land agerjord og 8tdr. land mose.
Tømrermester Ole Nielsen, Herringløse, havde fået
overdraget alt tømrer- og snedkerarbejde.
Kraftige mursten fra den gamle præstegård og
egetræs -bjælker til bindingsværket er i sin tid
blevet anvendt ved bygning af udlængerne ved huset
på Hvedstrupvej 17 (Ingrid Nielsens hus).
|
Kilde: Pastor Preben Hansen
(Hvedstrup sogn), Andreas Bak, Gundsølille. |
|
Præstefamilier i Hvedstrup Præstegård
I tidens løb har der til
præstegården været knyttet mange præstefamilier, og
dem er der blevet berettet om ved flere lejligheder.
Læs f.eks. Natalie Zahles bardomserindringer
Hjemme i Hvedstrup,
et uddrag fra
Preben Hansens artikel i Egnhistorisk Forenings
årsskrift 1989,
eller om pastor Nissens transportmidler i
1900-tallets første halvdel:
I jumbe og Ford-T
- med
pastor Nissen på køretur,
med uddrag fra
Erik Nissens artikel i Egnshistorisk Nyt 1984-8.
|
Kilde:
Publikationer fra Egnshistorisk Forening i Gundsø.
|
|
|
|
|
|
Tip:
Hvis du klikker på linket 'Matrik-lens side' under topbilledet, kan du få
andre oplysninger om ejen-dommen:
- Hvem var ejerne?
- Hvem boede der?
- Hvad kan de gamle gamle doku-
menter fortælle?
- Er der et billede af ejendommen?
- Gemmer stedet på en historie?
|